Opdateret d. 17.12.2008




DSB litra E

Så kom den endelig; den længe ventede HELJAN-model af DSB litra E.

I næsten 10 år har det største danske damplokomotiv stået højt på mj'ernes ønskeseddel som en Industrserie-model.

Igennem årene har der været nogle produktioner af litra E - Keyser fra 1980-85 og Brimalm (115 stk.) i 1999 samt en serie 2 (80 stk.) i 2006 - men først nu er der kommet en velkørende model til en for de fleste mj'ere betalbar pris.


E 994 'frisk fra æsken' dvs. uden div. løsdele monteret.


Det var lidt overraskende, da HELJAN i efteråret 2005 ved et forhandlerarrangement på Fyn meddelte, at man ville fremstille DSB litra E og ved samme lejlighed også SJ litra F, da denne jo havde mange træk tilfælles med det danske lokomotiv.

For at sætte lidt skub i projektet blev det besluttet at fremstille et mindre oplag (400 stk. til det danske marked og 500 stk. til det svenske marked) som "Guld"-modeller - en model med lyddekoder samt røgmodul.
Disse modeller skulle bestilles inden 1. februar 2006.

Allerede 3 dage efter præsentationen af projektet var de danske "Guld"-modeller udsolgt.

Oprindelig skulle modellerne have været på markedet i løbet af sommeren 2007 (senere december s.å.) således at man kunne fejre SJ jubilæet.


HELJAN's model af litra E + F har således været længe undervejs.
Årsagerne er mange, bl.a. blev man ret hurtigt i projektet bevidst om, at man reelt havde med 2 helt forskellige modeller at gøre, men andre ting gjorde at tidsplanen blev skubbet et par gange.
Men pyt, nu er den her endelig, og alt taget i betragtning så har det været ventetiden værd.


Det var næsten som barndommens juleaften, da manden fra GLS stemte dørklokken tidlig på formiddagen onsdag den 29. okt. - pakken med det store firmanavn påtrykt på siden fortalte klart om indholdet.



Modellen var godt emballeret i sin specialdesignede emballage, og alligevel var der sket noget med modellen - ikke noget katastrofalt, hele den venstre 'ramme' sad løst (kan anes på billedet ovenfor) og var kun fastholdt af en rørimitation (et let tryk, og så sad det hele fast som planlagt).

Denne limklat kunne passende have været brugt til at fiksere den 'drilske' ramme.
Så havde klatten da gjort gavn. Nu sidder den til skue på forpladen :-<











Vedlagt i emballagen var 3 poser løsdele (frontplov, stiger, fløjte, koblinger) samt en meget udførlig vejledning med funktionstasternes virke-måde, de vigtigste CV-værdier samt en velillustreret hjælp til montering af løsdelene. Sidst, men ikke mindst, var historien om DSB litra E beskrevet på forsiden af den 4 siders vejledning.
HUSK: At læse vejledningen grundigt.

Bemærk:Modellen af DSB litra E 994 er taget direkte ud af æsken og der er IKKE monteret nogle af de medfølgende løsdele.

Efter udpakningen blev modellen grundigt studeret og nydt. Masser af detaljer, gode og skarpe påtryk, puffer i metal, flot gangtøj samt flotte drivhjul med meget små flanger.

Alt i alt en utrolig flot model.





Jeg fandt min rulleprøvestand frem for at køre modellen lidt til, inden jeg vil prøvekøre på det store anlæg på loftet i "MoMoLo".

Den 5. november blev litra E 994 prøvekørt på det store anlæg hos "MoMoLo", og modellen vakte udelt begejstring hos de 7 medlemmer.

Fra denne prøvekørsel på loftet er efterfølgende 2 videoer:
Del I
På drejeskiven - omløb i spor 2 på Nykøbing - afg. fra Nykøbing
(WMV-fil på 37MB og 3,06min.)
Del II
Strækningskørsel - ank. til Nysted - Skoven T. - ank. / afg. Frederikssund
(WMV-fil på 35MB og 3min.)



Turen på rulleprøvestanden samt på loftet hos "MoMoLo" afslørede et klart hvidt lys i fronten og i tenderen samt ikke mindst en rigtig god lydoplevelse.
På det store anlæg kørte modellen perfekt, og den vil fremover indgå i maskinparken.


Tæt koblet og gode detaljer.


Påfyldt kul og klar til kørsel.



Modellen i denne omtale er:
GULD-model digital m/røg og lyd
Katalognr: 45403
DSB litra: E 994
Strøm: DC
Motor: Faulhaber, placeret i tenderen
Drivhjul: Plastik med metalbandager
Træk: 3 aksler på lokomotivet og 2 aksler på tenderen
Dekoder: Uhlenbrock "IntelliSound" multiprotokoldecoder 36 020
Adresse: 03
Tophastighed (målt på prøvestand): 117 km/h *)
Starthastighed: 5 km/h
Vægt: 433gr.

Bemærk: Min. radie 42 cm. er påkrævet. **)
Ved kørsel i mindre kurve kan pufferplanke 1984540 (til DSB litra E) uden banerømmere anskaffes.
Tilsvarende til SJ litra F har nummeret 19854530.

Samtidig med de forudbestilte GULD-modeller kom standard-modellerne litra E 978 og 980 på markedet.
De svenske lokomotiver vil komme ca. 10 dage efetr de danske.


*) 110 km/h hos forbilledet.

**) Lokomotivet er prøvekørt på det analoge startsæt 6372 fra Fleischmann.
På det store startsæt kørte lokomotivet problemfrit på skinne 6120 med R356,5 med en rolig gang i sporet.

Ved analog kørsel er der retningsbestem klart hvidt lys i frontlanternerne henv. tenderens lanterne.



Jernbanen.dk kan du læse om forbilledet, se billeder samt finde en litteraturliste.

Kort om forbilledet:
Sat i drift 3/10 1950 og udrangeret i 1979.
Overdraget til Danmarks Jernbanemuseum samme år.

Til top



www.DANSKmodel.dk